En god start på livet! Hvordan skaber jeg det for mit nyfødte barn?

At give dit nyfødte barn en god start på livet kræver lidt research, en god portion mod og godt teamsamarbejde som kommende forældre.
Når dette er på plads, er i klar til at skabe rammer for, at modtagelsen og de første timer og dage (måske endda uger) med jeres nyfødte, bliver så harmoniske som muligt for jer og den lille ny.

Hvilke muligheder har I for en god start?

Skal vi ikke bare tage den som det kommer?
“Altså, det bliver vel hårdt, men… vi klarer det”

Det er super vigtigt at gøre sig bekendt med, hvilke muligheder man har som fødende og kommende forældre.
Mange procedure og retningslinjer skaber den form, hvor udfra der handles på den enkelte fødested. Dette gælder både i forhold til graviditet, fødsel og barsel. Spørg jer selv: er det den form der er rigtige for os?

Måske du oplever som kvinde, at du er meget mere bevidst om, hvad du ønsker end din partner. Du kan mærke det inde fra og din “mor”-kraft guider dig intuitivt.

Hvis du står i den situation er mit råd: Sørg for, at du kun læser artikler / information, der styrker dine ønsker for jeres start med baby. Hvis de muligheder der er, ikke er “gode nok” til dig/jer – så vend næsen den anden vej – for der er altid andre muligheder.
Bliv først bevidst om, hvad du vil som kvinde og begynd herefter at inkluder din partner i det. Du er fyrtårnet i jeres kommende familie – og det starter allerede med bevidstheden om, hvordan du gerne vil have din start.

Vælger du med hjertet?

Hvis ikke den form, der bliver tilbudt på det sted du har valgt at føde passer til dig/jer, da udvid jeres horisont og finde andre løsninger.
Er det for eksempel rigtigt for dig, at dit barn får klippet navlesnoren kort efter fødslen? Eller ønsker du at gøre de første 10-20 minutter efter hans ankomst rolige og med rum til nærvær og lykke-eufori?

Det stærke hormon for kærlighed og tilknytning – oxytocin – skal gerne forblive meget højt efter fødslen.
Det bliver det når du føler dig tryg, når du er uforstyrret og når du ligger hud mod hud med din baby. Oxytocin forbliver også højt og hjælper den vigtige healing og tilknytning med dit barn når du dufter dit barns hoved.
Læs: Hue? Nej tak! Derfor skal du ikke give din nyfødte hue på

Hvad når babyen er kommet til jeres familie?

Der er en række ting jeg vil anbefale jer at forberede i graviditeten. Så I er klar når babyen kommer.

Noget af det, der virkelig kan gøre den store forskel, det er at være lidt på forkant.
Jo mere I tager ansvar for, hvad i gerne vil have tid til når babyen kommer – og jo mere i kan fjerne tid og tanker fra det som “man skal gøre – men ikke er det sjoveste”. Jo mere tid har I også til at være jer to, når baby sover.

Her er de fem søjler jeg snakker om, som jeg anbefaler dig, skal præge din første tid med jeres baby. Hvor du er nybagt mor og din mand er nybagt far.

Retreat: Træk omkredsen af din verden tættere på dig

Varme: Spar på, beskyt og genopbyg din energy

Støtte: Modtag hjælp fra dit netværk så du kan give fuldt ud til din baby

Hvile: Skab omstændigheder der gør god søvn og restituering mulig

Ritual: Ær betydningen og det hellige ved denne tid

Ønsker du støtte til at finde ud af, hvad en god start er for dig og din familie, så skriv til mig neden for.
Jo mere bevidst du er, hvad du gerne vil have og jo mere støttet du føler dig i dine inderste ønsker, jo mere rolig og jo mere overskud kan du have med din nye rolle som mor og din baby i dine arme.


Jordemoder Sophie