Her finder du en række naturlige guides du kan benytte dig af helt gratis. 

Det er vigtigt for mig, at du har adgang til lette råd og effektive løsninger, der styrker din krop, mens du går gennem dine kvindelige overgange 

Du vil finde guides til 
Gravide
◊ 
Mødre der ammer eller lige har født 
og til sidst enkelte guides, der  henvender sig til
alle kvinder. Disse guides vil styrke din praksis med dig og din kvindevisdom 

Nederst på siden finder du også min meditation:
Den Lysende Boble,
du kan downloade gratis – lige med det samme. 

TIL GRAVIDE

Jeg elsker at bruge specielt te og infusioner, som en meget nærende og blid måde at støtte op om alle de fantastiske processer, der sker i din krop under og efter din graviditet.

Her finder du mine absolut bedste teer / infusioner og urter jeg anbefaler alle gravide og nye mødre at give deres smukke krop

 

Hindbærblade te:

Hindbærblade tonificerer muskulaturen i din bækkenbund og livmoder. Det medfører både bedre veer og bedre restitution efter din fødsel. What´s not to like… !
Hindbærblade te er rig på især vitamin C og E og mineralerne jern og calcium.

Fordelene ved at drikke hindbærblade te er blandt andet:

  • Mindre risiko for blødning
  • Mindre morgenkvalme
  • Mindre smerte under og efter fødsel
  • Bedre og mere effektivt livmoder-arbejde
  • Rig og rigelig mælkeproduktion

Hindbærblade te kan drikkes gennem hele din graviditet.
Drik gerne 2 kopper om dagen.

Brændenælde Infusion

Til din graviditet og din efterfødselsperiode er brændenælde eminent.
Den er en af de rigeste planter i næring og har et højt indhold af klorofyl (dem, der slukker ildebrande i kroppen). Brændenælde er rig på mineraler som jern og calcium, og så har den et højt indhold af vitamin A, C, D og K.

Fordelene ved at drikke brændenælde te er blandt andet;

  • at dine nyrer bliver styrket og det har de brug for med den store mængde ekstra blod du har i din krop under din graviditet
  • at dig og baby bliver styrket indefra og ud,
  • at dine smerter under og efter fødsel bliver mindsket
  • at du vil bløde mindre efter fødsel og din blodprocent vil forblive på et godt niveu
  • at din modermælk vil flyde rigt

Drik brændenælde fra starten af din graviditet og opbyg dine jerndepoter og dine depoter af vitamin K til babyen i forbindelse med og efter fødslen.
Du laver en infusion ved, at koge 1 liter vand. Vej 15g tørret brændenælde af og overhæld med det kogende vand. Lad det stå natten over drik infusionen i løbet af den kommende dag. 

Calcium

Sørg for at få 1000-2000mg calcium hver dag.
Calcium er ikke en te, men vigtig når du er gravid.

Mangel på calcium kan associeres med

  • højt blodtryk
  • muskelkramper
  • lændesmerter
  • stærke smerter under og efter fødsel.

Gode kilder til calcium er teerne ovenfor. Derudover er sardiner og tang, grønne grøntsager, persille, kål og sesamsmør og glimrende kilder til calcium.

Nedenstående guide er lavet af Rikkeliva Holm, Holistisk naturopath.

Det stiller store krav til din krop at være gravid og bygge et lille nyt menneske.
Din krop har brug for flere næringsstoffer når du er gravid end normalt. Mange af næringsstofferne kan du sagtens få gennem en god og sund kost, men behovet for visse vitaminer, mineraler og fedtsyrer kan være svært at dække uden kosttilskud. Disse basisvitaminer giver dig et rigtig godt fundament til at producere en baby og samtidig undgå selv at komme til at mangle noget.
(denne guide er udarbejdet af Rikkeliva Holm, Holistic Nutritionist & Homeopath)

Folat som kosttilskud

Tag 800mcg folat dagligt fra du planlægger at blive gravid og min. indtil uge 14 (gerne hele graviditeten).
Folat er vigtigt for methyleringsprocesserne i kroppen og forebygger neuralrørsdefekter (bl.a. rygmarvsbrok). Sørg for at dit tilskud er i form af methylfolat (eller folinic acid) og ikke den syntetiske folsyre. Læs her hvorfor.

Du kan også tage en multivitamin, hvor du både får den rette dosis folat samt en masse andre vigtige vitaminer og mineraler.
Se mere under Gravid Udvidet – Kosttilskud og Vitaminer

Jeg anbefaler FolaPro med 800mcg methylfolat.

Arctic-D Cod Liver Oil

Dette er en højkvalitets levertran, der indeholder de vigtige omega 3 fedtsyrer EPA og DHA.
Omega 3 er generelt vigtigt for dannelse og vedligeholdelse af sunde celler og er essentielt for hjerneudviklingen. Denne variant er med D-vitamin, som er vigtigt for dannelse af knogler og tænder samt udviklingen af et stærkt immunforsvar, nervesystem og hormonsystem.

Jeg anbefaler Arctic-D Cod Liver Oil fra Nordic Naturals

Probiotika

Probiotika er bakterier til optimering af din bakterieflora i tarmen.

Tarmfloraen har direkte indflydelse på din og din babys sundhed. Din tarmflora gives videre til din baby allerede under graviditeten, men i særdeleshed under fødslen, når baby skubber sig ned gennem fødselskanalen. Det er derfor en god idé, at intensivere indtaget af probiotika 4-6 uger før fødslen og supplere tilskuddet med stikpiller med mælkesyrebakterier, så du sørger for et godt bakterielt miljø i skeden. Vælg en bredspektret probiotika med flere forskellige bakteriestammer i. Det er også en god idé, at skifte mellem forskellige mærker, der indeholder forskellige bakteriestammer. Du kan også spise lidt (hjemmelavede) fermenterede grøntsager i stedet for eller som supplement til et probiotika tilskud. Du kan finde en opskrift på nem surkål her.

Jeg anbefaler én af følgende probiotika

Ther-Biotic Complete Powder
Prescript Assist
Udo’s Choice High-Bifido
Bio-kult

Jern

Nogle gravide har brug for at supplere med jern.
Særligt fra omkring uge 20, vil jernbehovet være større, fordi din krop skal danne meget blod til den voksende baby.
Dog kan man sagtens tage for meget jern, som ophober sig i kroppen og kan give problemer på sigt. Jeg anbefaler derfor, at du får målt dit jernindhold i blodet hos lægen og kun tager tilskud, hvis du mangler.
Dit niveau af jern skal gerne ligge over 7 og gerne mellem 9 og 10.

Jeg anbefaler én af følgende jerntilskud

Nani jern på planteform
NDS Fe+ jern

 

Er du vegetar?

Hvis du er vegetar eller veganer, skal du også supplere med et tilskud af B12 (methylcobalamin)

Nedenstående guide er lavet af Rikkeliva Holm, Holistisk naturopath 

Det stiller store krav til din krop at være gravid og bygge et lille nyt menneske. Din krop har brug for flere næringsstoffer når du er gravid end normalt. Mange kan du sagtens få gennem en god og sund kost, men behovet for visse vitaminer, mineraler og fedtsyrer kan være svært at dække uden kosttilskud. Denne udvidede pakke er for dig, der gerne vil gøre lidt ekstra for at optimere din egen og din babys sundhed.
(denne guide er udarbejdet af Rikkeliva Holm, Holistic Nutritionist & Homeopath)

 

Multivitamin

Det er vigtigt med en multivitamin af højeste kvalitet, der indeholder 800mcg folat i stedet for syntetisk folsyre, der kan være svær at omdanne til den bioaktive form. Læs mere om dette her. Multivitaminen indeholder også 2000iu D-vitamin, som vigtigt for dannelse af knogler og tænder samt udviklingen af et stærkt immunforsvar , nervesystem og hormonsystem. Jeg kan desværre ikke anbefale nogle multivitaminer til gravide på det danske marked. Dels fordi indholdet af vitaminer og mineraler generelt er for lavt, og fordi de alle indeholder folsyre og andre syntetiske vitaminer, som er enten inaktive eller potentielt skadelige.

Jeg anbefaler én af følgende multivitaminer:

Optimal Prenatal
Optimal Prenatal Protein Powder

Arctic Cod Liver Oil

Dette er en højkvalitets levertran, der indeholder de vigtige omega 3 fedtsyrer EPA og DHA.
Omega 3 er generelt vigtigt for dannelse og vedligeholdelse af sunde celler og er essentielt for hjerneudviklingen.

Jeg anbefaler Arctic Cod Liver Oil fra Nordic Naturals.

Probiotika

Probiotika er bakterier til optimering af din bakterieflora i tarmen.
Tarmfloraen har direkte indflydelse på din og din babys sundhed. Din tarmflora gives videre til din baby allerede under graviditeten, men i særdeleshed under fødslen, når baby skubber sig ned gennem fødselskanalen. Det er derfor en god idé, at intensivere indtaget af probiotika 4-6 uger før fødslen og supplere tilskuddet med stikpiller med mælkesyrebakterier, så du sørger for et godt bakterielt miljø i skeden. Vælg en bredspektret probiotika med flere forskellige bakteriestammer i. Det er også en god idé, at skifte mellem forskellige mærker, der indeholder forskellige bakteriestammer. Du kan også spise lidt (hjemmelavede) fermenterede grøntsager i stedet for eller som supplement til et probiotika tilskud. Du kan finde en opskrift på nem surkål her.

Jeg anbefaler én af følgende probiotika:

Ther-Biotic Complete Powder
Prescript Assist
Udo’s Choice High-Bifido
Bio-kult

Cholin

Kun 15% af alle gravide kvinder, har optimale niveauer af cholin.
Cholin er et phospholipid, som er essentielt for udviklingen af dit barns hjerne. Samtidig spiller cholin en vigtig rolle for leveren og håndteringen af giftstoffer samt for evnen til at ”tænde” og ”slukke” for gode og dårlige gener.

OBS hvis du tager en af multivitaminerne fra Seeking Health, behøver du ikke tage cholin ved siden af.

Jeg anbefaler Phosphatidyl Choline fra Allergy Research Group

C-vitaminer

C-vitamin er essentiel for dannelsen af et stærkt bindevæv. Når du er gravid, skal du jo danne masser af bindevæv og dit behov for c-vitamin vil derfor øges. Tilskud med c-vitamin kan også forebygge strækmærker sammen med kollagenholdige fødevarer (fx bone broth eller tilskud). Hvis du har tendens til let at få strækmærker, kan det være et tegn på c-vitamin mangel.

Jeg anbefaler én af følgende C-vitaminer:

Nascorbat (pulver)
Lypo-Spheric (luksus-udgaven med super optagelighed)
Solaray C-vitamin (kapsler)

Cal-mag

Calcium og magnesium er begge vigtige mineraler for opbyggelse og vedligeholdelse af knogler og tænder. Dit behov stiger under graviditeten, og det er derfor en god idé, at tage et ekstra tilskud. Hvis du lider af kramper, meget væske i kroppen, højt blodtryk eller svangerskabsforgiftning, er det tegn på magnesiummangel, og du skal derfor tage rent magnesium ved siden af.

Jeg anbefaler én af følgende cal-mag-tilskud

Solaray Cal-mag 1:1

Jern

Nogle gravide har brug for at supplere med jern.
Særligt fra omkring uge 20, vil behovet for jern være større, fordi din krop skal danne meget blod til den voksende baby.
Dog kan man sagtens tage for meget jern, som ophober sig i kroppen og kan give problemer på sigt.
Jeg anbefaler derfor, at du får målt dit jernindhold i blodet hos lægen og kun tager tilskud, hvis du mangler. Din blodprocent skal gerne være over 7. Gerne mellem 9 og 10.

Jeg anbefaler én af følgende jerntilskud:

Nani jern på planteform
NDS Fe+ jern

Er du vegetar?

Hvis du er vegetar eller veganer, skal du også supplere med et tilskud af
B12 (methylcobalamin)

Blærebetændelse opstår letter når du er gravid. Denne guide kan dog også bruges, hvis du ikke er gravid, men døjer meget med blærebetændelse. 
Kvinders urinrør er kortere end mænds, hvilket betyder, at vejen for bakterier fra skeden og endetarmen til blæren er kortere.
Mens du er gravid ændres bakteriefloraen i skeden således det faktisk bliver lettere for bakterierne at overleve.
Det kan være enormt træls at få blærebetændelse, men skal slet ikke betyder, at du skal gå på skrappe antibiotikakurer.

Persille-te er din redning til blærebetændelse

Persille er fuldstændig fantastisk til mange forskellige ting. Også blærebetændelse.
De antibakterielle stoffer i persille gør, at de bakterier, der eventuelt er i blæren ikke kan leve og udvikle sig til en egentlig betændelse. 

Sådan gør du

Bring en gryde med 1-2 liter vand i kog.
Når vandet koger kommer du en stor dusk persille i gryden og lader persillen koge i vandet i 15-20 minutter.
Du vil her opleve, at vandet skrifter farve og bliver mere grønt.
Når du har lavet persilleudtrækket, tager du gryden af varmen og tager persilledusken op.

Drik persille-teen varm eller kold over hele dagen indtil der ikke er mere te tilbage.

OBS: Denne form for behandling er styrkende på din krop og du kan til en hver tid gøre brug af den.
Så snart du mærker du har antræk til blærebetændelse eller, du ved læge eller jordemoder får at vide, at der er bakterier i din urin – da er det hjem og drikke persille te.

Det kan du også gøre

  • Drik masser af vand og undgå sukker.
  • Tag eventuelt det homøopatiske middel Cantharon Comp.
    Dosis akut: 50 dråber i et stort glas vand med en times mellemrum over fire til seks timer.

Jeg vil meget gerne høre, hvordan du oplever behandling med persille-te mod din blærebetændelse.
Ligeledes vil jeg også rigtig gerne svare på de yderlige spørgsmål du måtte have. Send mig en mail neden for

Du kan opleve kvalme de første 10 – 12 uger af din graviditet.
Fornemmelsen af, at skulle kaste op kan opstå som udtryk for den store hormonelleforandring, der sker i din krop de første uger og måneder lige når du er blevet gravid.
Nogle kvinder oplever ingen ubehag. Andre kvinder har lidt kvalme og nogle kvinder igen har det helt ulideligt.Du skal ikke gå at have kvalme. Ikke i følge mig ihvertfald.
Neden for kommer jeg med mine bedste råd til, hvordan du naturligt og effektivt kan lindre og behandle eventuel kvalme eller opkastninger.Hvis din kvalme forsætter ind i dit andet trimester eller hvis du taber dig på grund af mange opkastninger, søg da hjælp og vejledning hos din jordemoder eller alternative behandler. Det skal du ikke stå med alene
 

Sådan undgår du kvalme

  • Sørg for at drikke vand med citron
    Vand er med til at holde din krop hydreret og din væskebalance normal. Hvis ikke vi drikker vand kan vores krop blive for sur, sådan rent biokemisk og det kan give endnu mere kvalme
  • Stabiliser dit blodsukker
    Sørg for at du gennem hele dagen har et stabilt blodsukker.
    Spis en kost fyldt med sunde fibre, gode olier og gode kilder til protein.
  • Få masser af frisk luft
  • Spis gode b-vitaminer, specielt b1 og b6.
    Jeg anbefaler Active B Complex
  • Se min video her, om gode punkter at trykke på, der både forebygger og behandler kvalme

  • Drik te af hindbærblade og spis ingefær
    Der er en række urter der er virkelig effektive mod kvalme. Her er ovenstående to af dem.
    Drik dem som te og mærke, hvordan din ubehag stødt men sikkert forsvinder.

Hvis du allerede er kvalm mere end bare om morgenen

Brug det homøopatiske middel Nux Vomica.

  • Ved akut brug drik 50 dråber i et stort glas vand. Drik slurkvis og forsæt til flasken er tom.
  • Ved middel kvalme: Drik 10 dråber tre gange dagligt i et lille glas vand. Forsæt til flasken er tom.

Det er mega øv, når det gør ondt i numsen, fordi du har fået en lille udposning på tarmen.
For det er i virkeligheden det, hæmorider er. Små eller større udposninger på tarmen, der kommer fordi graviditetshormoner, gør den glattemuskulatur i tarmvæggen en smule blødere.

Hvordan er din fordøjelse?

En god fordøjelse mindsker risikoen for hæmorider.

Sørg derfor for at spise mad med fibre og vær opmærksom på, om det jerntilskud du tager giver dig unødig hård mave.
Gode kilder til sunde fibre kan for eksempel være

  • salater med kål
  • quinoa eller hirse (kogt og brugt i stedet for ris eller i smukke salater)
  • chiafrø opblødt i vand, mandel- eller rismælk, toppet med din ynglingsfrugt og lidt kokos
  • æbler er også en god kilde til fibre
  • tørrede svesker
  • Husk altid at drik masser af vand. Gerne 2 liter om dagen.

Tilskud af probiotika hjælper din tarm med at holde sig i plus og fuld af sunde tarmbakterier. Sunde tarmbakterier hjælper til en god fordøjelse og styrker din immunforsvar med op til 80%

Hvis du alligevel, trods en god fordøjelse og tilskud med probiotika skulle få en hæmoride er der meget du kan gøre inden du tyer til den medicinske creme du får ved lægen.

Brug creme eller dråber af egebarkblade.

Egebarkblade er et gammelt husmoderråd når det gælder hæmorider og du vil opleve en øjeblikkelig effekt.
Smør cremen på din/dine hæmorider 3 gange dagligt

Bad til numsen

Er du mere til at side med rumpetten lidt i vand så er Witch Hazel den plante du skal hente hjælp fra.
Køb en flaske med Witch Hazel i din helsekostforretning og lav et helende siddebad til dine kære hæmorider.

Witch Hazel er en plante, der stammer fra Nord Amerika. Den er kendt for sine fantastiske helbredende egenskaber når det kommer til heling og behandling af alle slags hudproblemer. Dette fordi Witch Hazel har en stærk antibakteriel virkning og fordi den virker opstrammende, foryngende og regenererende på ødelagt hud.

Sådan gør du
Fyld en balje med tempereret vand.
Tilføj 20-50 dråber Witch hazel.
Sæt dig med numsen i vandet i cirka 15 minutter.
Gør gerne dette to gange om dagen.

Hæmoriderne vil optage den gavnlige effekt fra Witch Hazel og forsvinde.

Jeg håber sådan du vil få god gavn af disse tre lav-praktiske, men virkelig effektive og naturlige måder du kan undgå og behandle hæmorider på.

Jeg tror godt og vel alle gravide kvinder på et eller andet tidspunkt får tunge og trætte ben.
Det er lige som en del af den fysiologiske pakke, der følger med, når livmoderen bliver tungere og vægten på benene større.

Som med mine andre naturlige guides og gode råd synes jeg ikke du skal gå rundt og have trætte, tunge ben. Slet ikke når der er enkle og effektive ting du kan gøre.

Hvis du har tunge og trætte ben, kan du gøre følgende:

  • Lav venepumpeøvelser hver dag
  • Lig med fødderne op i vejret og vip fodleddene op og ned
  • Lav fodbad med æterisk olie af lavendel – mærk hvordan du får en groundende effekt i kroppen, og hvordan dine ben bliver blødere og mindre ømme.
  • Aescula Force fra A.vogel er rigtig godt at smøre benene ind i. Denne creme er specifikt anbefalet til gravide med tunge og trætte ben.

Det lyder måske ikke af meget, men det er ikke desto mindre effektivt og behageligt. Specielt den med fodbad.

TIL KVINDER DER LIGE HAR FØDT ELLER AMMER

Brystbetændelse skal ikke være skyld i, at du må opgive at amme dit barn.
Med denne guide og information kan du forebygge brystbetændelse, fordi du kender tegn og symptomer og du ved, hvad du skal gøre. Du kan også behandle en eventuel brystbetændelse, hvis du kommer til at opleve det.

DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ;

Det er vigtigt at du ved, at du kan få brystbetændelse med og uden en egentlig infektion.

Brystinflammation (uden infektion):

  • brysterne bliver varme
  • brystet eller brysterne bliver røde
  • hårde områder kan ses på dele eller hele brystet
  • inflammation i brystvævet skaber varme og rødme
  • skyldes ofte let tilstoppede mælkegange.

Brystbetændelse (Du har infektion i kroppen):

  • brysterne bliver varme
  • brystet eller brysterne bliver røde
  • hårde områder kan ses på dele eller hele brystet
  • det kan være svært at malke ud og amme fordi brysterne er opsvulmede og hævede
  • betændelse i brystvævet skaber feber og almen utilpashed
  • skyldes sår og revner på brystvorten.
  • skyldes tilstoppede mælkegange

SÅDAN FOREBYGGER DU BRYSTBETÆNDELSE;

  • Behandl sår og revner

Sår og revner skaber åbning for at bakterier kan komme ind i kroppen og du kan udvikle en brystbetændelse. Sørg for at behandl og forebyg sår og revner.

  • Am fra forskellige stillinger

Når du sørger for at dit bryst bliver masseret fra flere vinkler, sikrer du også, at der ikke er nogle mælkegange i dit bryst, der stopper til.

  • God sutteteknik

Tilstoppede mælkegange opstår hurtigt, hvis din baby ikke får dannet vakuum omkring brystvorten i forbindelse med amning. Når din baby ikke har vakuum omkring brystet bruger din baby ikke sin underkæbe til at stimulerer brystet. Dit bryst bliver ikke tømt optimalt og kan stase i mælkegangene.

  • Varme

Sørg for at holde dig varm om bryster, fødder og lænd. Når du ammer er du mere udsat og følsom overfor kulde.

SÅDAN AFVÆRGER DU EN BRYSTBETÆNDELSE

  • Varmt brusebad

Stil dig ind under bruseren og masser dine bryster under meget varmt vand. Mærk hvordan varmen gør dem bløde og se om du kan malke lidt mælk ud. Masser specielt på de hårde områder.

  • Am, am, am

Am alt det du overhovedet kan. Masser eventuelt samtidig de hårde områder på brystet. Når du ligger din baby til ofte, kan du lettere opløse eventuelle hårde områder, der kan blive til en rigtig brystbetændelse

  • Styrk dit immunforsvar

Tag tilskud af c-vitamin og det homøopatisk middel Argentit comp.

Tag 15 dråber i lidt vand 3 gange om dagen indtil du mærker en bedring i dine symptomer.

SÅDAN BEHANDLER DU BRYSTBETÆNDELSE

  • Hvidkålsblade

Køb et hvidkålshoved. Skrab bladet med en gaffel. Læg et hvidkålsblad i din bh. (et i hver skål). Skift det jævnligt. Det lyder skørt og meget urtet. Det er dog nemt, billigt og super effektivt til at trække betændelsen ud af brystet.

  • Styrk dit immunforsvar

Anvend det homøopatiske middel Argentit comp. Ved akut brystbetændelse tag 50 dråber i et stort glad vand og drik det slurkvis, forsæt med dette til du mærker en bedring. Tag også tilskud af c-vitamin

Sørg for at få varm og næringsrig mad og så meget søvn og hvile som muligt.

Hvis du ikke oplever en hurtig forbedring af dine symptomer kontakt da en doula, ammevejleder eller jordemoder, der kan vejlede dig.

Hvis du forsætter med feber, kontakt da din læge.

Hvis du bliver anbefalet og vælger antibiotikabehandling anbefaler jeg, at du samtidig med og efterfølgende tager tilskud af probiotika. Se mere her

Urte-sidde-bad er virkelig beroligende, afslappende og healende efter din fødsel.
Efter en fødsel, er det naturligt at føle sig hævet og “forandret” for neden. Hævelsen kommer dels af den store udvidelse af huden og vævet, men også fordi kroppen sørger for, at en stor blodgennemstrømning vil hele din yoni og dit mellemkød hurtigt.

At give dig selv omsorg i form af et urte-sidde-bad vil kun hjælpe til din helingsproces, men det er også yderst fantastisk hvis du er blevet syet eller dit barn er blevet født ved sugekop.

Undrer du dig, hvad sådan et Urte-Sitz-Bath virkelig kan gøre for dig og hvordan du rent praktisk gør, så forstår jeg.

Lad mig forklare.

Et Urte-Sidde-bad er ganske enkelt et bad, hvor du sidder i varmt vand med urter, således din numse og hofter er dækket.

Hvis ikke du har et badekar, måske du da kan bruge dine ældre børns badekar?

Urte-sidde-bad har et utal af fordele

At sidde i et varmt urtebad hjælper din krop på følgende måder;

  • Sensitive områder bliver renset nænsomt
  • Healing af fødselsvejen sker hurtigere
  • Ømme områder bliver bløde og afslappede
  • Infektioner forebygges
  • Eventuelle smerter lindres
  • Hævelse mindskes eller fortages hurtigere
  • Blodgennemstrømningen øges, således eventuelle bristninger heler hurtigere

Ingredienser og deres healende egenskaber

Jeg foreslår du bruger følgende urter;

CHAMOMILLE BLOMST:
Chamomille er mest kendt for sin beroligende virkning og bløde duft. Chamomille virker antibakterielt, anti-inflammatorisk, antifungialt, antiseptisk og endda modvirker chamomille skarp kropsduft.
Chamomille hjælper til hurtigere sårheling, hvilket gør den eminent ved kejsersnit eller ved bristninger vaginalt efter fødsel. Chamomille regulerer blodets flow, hvilket i nogen grad kan gøre den til en allieret ved blødningsforstyrrelser. Den er der du over en rig kilde til essentielle fedtsyrer, niacin og magnesium.

ROSMARIN:
Denne lægeplante har evnerne til at lindre smerter så som muskelsmerter, hovedpine eller lette krampeligendende smerter. Den styrker hele kroppen og booster din mentale energi og giver en følelse af lethed i hjernen.

KULSUKKERBLADE:
Kendt gennem historien for sin helende egenskaber på sårheling og medvirken til dannelse af nye hudceller. Kulsukkerblade styrker immunforsvaret og har en stærk smertelindrende effekt. Kulsukkerblade er en god kilde til kalcium og C-vitamin.

RØLLIKE-BLOMST
Røllikeblade er også kendt som den fattige mands chamomille. Blomsterne indeholder som chamomille en olie, der har anti-bakterielle og anti-fungiale egenskaber. Bitterstoffer i røllikeblomst virker beroligende på muskelkramper, reducerer et højt blodtryk og virker effektivt ved stærke blødninger.

LAVENDEL
Lavendel er mest kendt for sin beroligende egenskaber. Lavendelblomst virker beroligende på både krop og sind, hvorfor lavendel er et must have i dit «efter fødsel Sidde-bad». Den beroligende effekt virker på alt fra udmattelse, angst, stress og søvnløshed til muskelømhed. Lavendel øger blodgennemstrømningen i hele kroppen, hvilket medvirker til komplet og hurtigere healing efter fødsel.

CALENDULA
Calendula er en ældgammel healingsplante og er specielt kendt for netop sine healende egenskaber. Calendula modvirker, bakterier, virus og svamp og er i det hele taget meget styrkende på immunforsvaret.

HIMALAYA HAVSALT
Himalaya havsalt siges at rumme alle mineraler vi som mennesker behøver på nær to. Det gør Himalayasalt til en stærk healer og en naturlig “udrenser”

SÅDAN GØR DU

3dl Chamomille

3dl rosmarin

3dl kulsukkerblade

3dl røllikeblomst

1,5dl lavendel

1,5dl calendula

3dl himalayasalt

Bland alle urter og salt sammen i en stor skål og hæld blandingen på et stort glas, således du kan lave flere bade over tid.

Bring cirka 3liter vand i kog. Tag vandet af varmen, når det koger og lad det køle lidt. Hæld 3dl af din urte-salt blanding i vandet og lad det trække indtil vandet er lunkent.

Si urterne fra vandet (hvis ikke du vil have blomster i numsen) og hæld urte-vandet i det badekar eller den balje du skal bruge. Fyld ekstra varmt vand i karret, således din numse og gerne dine hofter er dækket af vand.

Sid i 20 min og nyd den beroligende, healende effekt.

Du kan sagtens have din baby med i bad, hvis du har et badekar, der er stort nok til at hun kan være med i vandet.

Giv gerne dig selv et Stiz-bath hver dag i en uge og mærk, hvordan din healing bliver lettere og du og din krop vil føle sig lettere.

TIL ALLE KVINDER

Yoni: Sanskrift for kvindens kønsorganer og er en samlet betegnelse for vagina, vula og livmoder.

Yoni-steam er en ældgammel praksis, hvor man lader urter i varm damp gennemtrænge huden på den yderste del af vulva og vagina.

Yoni-steam er en blid måde, hvorpå kvinder kan genoprette, centrere og vitaliserer den feminine energi og få adgang til den indre kvindevisdom. En vaginal steam, som man også kan kalde det kan bruges som led i ugentlig wellness for sin kvindelige powerstation.

Man kan også steame hvis man ønsker at blive gravide. Efter fødsel, efter abort eller som led i harmonisering af hormoner i forbindelse med menopause. Denne steam er en steam alle kvinder kan bruge som en del af den kvindelige-praksis du har for og med dig selv.

Hvis du er blevet nysgerrig på mere og har specifikke udfordringer vil jeg anbefale dig at kigge på Indigomoons hjemmeside: http://www.indigomoonenemark.com

SÅDAN GØR DU:
Lad tilberedelse være en øvelse for din intuition.
Kig på alle urterne foran dig og lad dig intuitivt guide og vejlede til, hvor meget du skal bruge af de enkelte urter til hvert steam.

Det kan variere fra gang til gang og din krop ved præcis, hvad den har brug for.

Fyld en gryde med 2 liter vand.
Kom urter i vandet og masser vandet godt ind i urterne så det bliver lige som en pasta. Fokuser din energi indad og gør dig klar til, at du den næste times til skal være dig og modtage den healende steam.

Tænd for vandet og bring gryden i kog.
Lad urterne koge i vandet i 20-30min og tag den af varmen så vandet bliver lige køligere.

Imens vandet koget forbereder du det sted, hvor du skal have din yonisteam.
Du kan finde et smukt tæppe du kan sidde på. Sæt en bordskåner over, således gryden ikke brænder hul i tæppet. Tænd lys og bring de ting med til din yonisteam du ønsker at have i din nærhed.
OBS: helst ingen mobil så snart du har din yoni steam klar til brug.

Sæt gryden med urter på bordskånerne og sæt dig over gryden. Du kan stå på knæ, squate eller hvilken stilling, der er behangelig for dig.

Lad yonisteamen heale og varme dig i 20min.
Nå du er færdig vil jeg anbefale dig lige at trække vejret dybt og sige tak for det du har modtaget fra urterne og afslutte din praksis.

Urterne kan du smide ud eller bruge som gødning til smukke planter bagefter.

BRUG FØLGENDE URTER:

CHAMOMILLE BLOMST:
Chamomille er mest kendt for sin beroligende virkning og bløde duft. Chamomille virker antibakterielt, anti-inflammatorisk, antifungialt, antiseptisk og endda modvirker chamomille skarp kropsduft.

ROSMARIN:
Øger cirkulationen til de reproduktive organer.

BASILIKUM:
Stimulerer livmoderen

MOTHERWORT:
Stimulerer livmoderen og musklerne i bækkenbunden

LAVENDEL
Lavendel er desuden antiseptisk, antispasmodisk (virker mod kramper og ømhed) virker afslappende på nerver.  

CALENDULA
Calendula er en ældgammel healingsplante og er specielt kendt for netop sine healende egenskaber. Calendula modvirker bakterier, virus og svamp og er i det hele taget meget styrkende på immunforsvaret.

HINDBÆRBLADE
Styrker og toner livmoderen og bækkenbundsmuskulaturen.
Virker samtidig også afslappende og beroligende på området.

Eventuelt MASHMELLOW
Virker mod tørhed i vagina

Gave til dig
Meditation: Den Lysende Boble

Har du også nogengange brug for En Lysende Boble? 
En Lysende Boble kan både hjælpe dig med at stråle dit eget lys OG beskytte dig mod dårlig og negativ energi, der ikke gør dig godt.

Kvindevisdom

Sophia Puck ⋅ Jordemoder Sophia